ELEKTRIKER OG EL-INSTALLATØR

Vi installerer og servicerer alle former for el-installationer og står altid klar til at løse din opgave, uanset om det drejer sig om små svagstrømsanlæg eller store komplekse højspændingsinstallationer.

ERFAREN INSTALLATØR

Som kunde hos Uggerly Installation kan du altid være sikker på at være i trygge hænder. Vores dygtige, erfarne elektrikere og installatører sørger altid for at finde en løsning, der passer til netop dine behov, og hos os vil du aldrig modtage ekstra regninger eller blive pålagt ekstra gebyrer efter endt opgave. Fra vores afdelinger i Aalborg, Ringsted og Ballerup løser vores medarbejdere opgaver i hele Danmark.

BREDT KOMPETENCEFELT

Siden Uggerly Installation for første gang så dagens lys i 1993 har vi løst mange forskellige opgaver for både private og erhverv. Vi har både kapaciteten og kompetencerne til at hjælpe dig med alle former for el-opgaver - lige fra små svagstrømanlæg til store entrepriser. Som kunde hos Uggerly Installation vil du altid blive mødt af en imødekommende, professionel medarbejder, der vil sætte dig ind i hvordan opgaven bliver udført, hvor lang tid det tager, og hvad det vil koste.

DØGNSERVICE

Har du en el-opgave, der skal udføres? Vores servicevogne står pakket og klar til at løse din opgave alle timer i døgnet! Ring til vores døgnvagt på tlf. 98 13 88 88

El-installation

Vi installerer og servicerer alle former for el-installationer og med vores brede kompetencefelt har vi mulighed for at tilbyde løsninger til både private og erhverv – lige fra svagstrømsanlæg til højspændingsinstallationer.

El-service

Vores servicevogne er altid pakket og klar. Fra vores afdelinger i Aalborg, Birkerød, Ringsted og Ballerup rykker vi ud i hele landet, alle døgnets 24-timer. Vores serviceafdeling udfører alle former for serviceopgaver – både dag-til-dag service og større, længerevarende opgaver.

El-eftersyn

Den 1. maj 2012 blev det obligatorisk at få sine el-installationer gennemgået ved salg af ejendom, hvis man ønsker at tegne en ejerskifteforsikring. Vi er godkendt til at foretage el-eftersyn af ejendomme, og du er altid velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud på el-eftersyn af din ejendom.

Et el-eftersyn foregår således, at en el-installatør kommer ud og kigger på ejendommen. Installatøren efterser ejendommen for fejl og mangler, hvilket bl.a. inkluderer en gennemgang af:

♦  El-tavler
♦  Fejlstrømsafbrydere
♦  Materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag
♦  Lavvolt-installationer
♦  El-installationens dimensionering
♦  Beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele

CTS installationer

Vi installerer og servicerer CTS-anlæg. CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) kan installeres i store og små bygninger, og har til formål at automatisk styre klima- og temperaturforhold i bygninger. Udover at installere CTS-anlæg, varetager vi også installationer af IBI-anlæg (intelligent bygningsinstallation). IBI-anlæg kan anvendes som en overbygning til CTS-anlæg og håndterer styring og integration af bygningsinstallationer, f.eks. lys, varme og CTS og samler alle funktioner under én platform.

Med et CTS-anlæg har du mulighed for at optimere din energiudnyttelse og derved opnå besparelser på dit energiforbrug. Udover at styre klima- og temperaturforhold kan anlægget også måle CO2-indholdet i bygninger. Derved er anlægget med til at sikre, at der altid er det korrekte iltindhold i bygningen. CTS-anlæg anvendes også med fordel på f.eks. skoler og virksomheder, hvor der er lukket i ferier og weekender. Anlægget kan indstilles til at automatisk tilpasse bygningens luftkvalitet og temperatur, således, at der den første dag efter ferie/weekend er et optimalt indeklima.

Tele- og datainstallationer

Som del af vores brede kompetencefelt udfører vi også tele- og datainstallationer. Installationerne udføres med cat5-cat6a kabler i standardsystemer, hvor det ofte er muligt at lave 20-års attest på. Vi udfører endvidere fiberinstallationer i både singlemode og multimode

Nød- og panikbelysning

Vi installerer og servicerer nød- og panikbelysning. Nød- og panikbelysning (N&P) er reserve- og sikkerhedsbelysning, der bl.a. monteres i offentlige institutioner og virksomheder. Formålet med nød- og panikbelysning er at orientere ikke-stedkendte personer om flugtveje med henvisningsskilte og belysning i gulvet.

Tavler og procesanlæg

Vores tavler bygges af erfarne, kompetente medarbejdere på vores eget moderne tavleværksted. På værkstedet bygger vi bl.a. tavler til eget brug og til vores kunders specifikke behov. Tavlerne bygges hovedsageligt i CUBIC stål-kapslinger og Fibox plast-kapslinger, der er med til at sikre, at alle vores tavler er af den højeste kvalitet.

Som del af vores brede kompetencefelt inden for el-installationer, tilbyder vi også installation af procesanlæg, hvor vi fortager projektering og analyser samt udfører entreprenørarbejde efter leverede tegninger.

Højspændingsinstallationer
Vi har mange års erfaring med at udføre højspændingsinstallationer og varetager bl.a. både projektering, opstilling og montage af nyanlæg på 10 KV niveau. Vi har bl.a. udført højspændingsinstallationer for nogle af de største industrivirksomheder i Nordjylland og nogle af de største banker i Danmark, og så er vi driftsleder på 10 KV for Fibertex Personal Care og Fibertex Nonwovens.
ATEX-installationer

Vi har i mange år udført installationer i områder, der klarificeres som ATEX (eksplosionsfarlige områder). ATEX omfatter virksomheder, hvor området har brandfarlige gasser, antændelige dampe og brandbart støv, der kan antændes og forsage en eksplosion, hvis de forekommer i blanding med luftens ilt. Flere af vores medarbejdere har erfaring med installationer i disse områder, og er uddannet til håndtere både materialer og sikkerhed i ATEX.