UGGERLY INSTALLATION - EN EFFEKTIV FORBINDELSE

Vores historie tager sin begyndelse for mere end 100 år tilbage. Det er en historie, der fra den spæde begyndelse i starten af det 20. Århundrede frem til nu er fyldt med stolte traditioner og passion for kvalitet og godt håndværk.

 

EN DYNAMISK NORDJYSK VIRKSOMHED


Vores rødder i branchen kan spores helt tilbage til 1913 med etableringen af Lindholm VVS. I 1920’erne bliver Lindholm VVS til Lindholm og Ryø, da N.P. Ryø bliver medejer. Virksomheden begynder i 1930’erne at lave el-installationer, og er blandt de første til at installere el og jævnstrøm i Aalborg midtby. Efter en lang årrække, skifter virksomheden navn til N.P. Ryø A/S som følge af Lindholms død.

Efter mere end et halvt århundrede sker der d. 1. januar 1993 markante ændringer i Ryø. Bent Uggerly og sønnerne Jens og Henrik, ansatte i virksomhedens el-afdeling gennem mange år, overtager afdelingen i Aalborg og navngiver den Uggerly El A/S. Den nye virksomhed grundlægges med et simpelt, men stærkt værdisæt, der vægter kvalitet og godt håndværk over alt andet. Dét værdisæt er en af grundene til, at der altid har været sorte tal på bundlinjen - også under svære tider i branchen.

 

VIRKSOMHED MED VOKSEVÆRK


1990’erne var en svær tid for byggebranchen og det betød, at mange store virksomheder lukkede ned, men for os bød perioden på mere end bare udfordringer – den bød også på muligheder for at afprøve nye markeder, hvilket resulterede i, at vi udvidede vores forretningsaktiviteter på service- og entreprisemarkedet.

I 2004 plantede vi for første gang vores rødder på sjællandsk grund med overtagelsen af Dahl Jensen A/S. Sammen med aktiviteterne i Dahl Jensen A/S, blev Dansk Lækagesporing og Vejgaard El-Service også en del af vores voksende virksomheds-port folio. Året efter i 2005 blev Wilhelm Mortensen VVS A/S også bragt ind i folden og i den forbindelse skiftede vi navn til Uggerly Installation A/S. Selvom udvidelsen til VVS ikke oprindeligt var en del af fremtidsplanerne betød det øgede kompetencefelt, at vi nu kunne tilbyde opgaveløsninger inden for både el og VVS.

I 2010 udvidede vi med endnu en afdeling på Sjælland, denne gang i Birkerød, og i 2016 valgte vi at styrke vores position på VVS-løsninger yderligere med opkøbet af Frejlev VVS Service ApS og Svenstrup Rør & Sanitet. Gennem vores længerevarende samarbejde med HusCompagniet har vi også, til stor succes, prøvet kræfter med både det svenske marked og typehusbyggeri, hvortil vi også har budt nye, dygtige svenske kolleger velkommen. Den 1. januar 2018 kunne vi tilføje en 3. afdeling på Sjælland med opkøbet af Ballerup Installation A/S.

Lindholm VVS etableres

Uggerly Installation kan spore sin rødder tilbage til 1913, hvor virksomheden Lindholm VVS blev etableret.