Totalløsninger til entreprisebyggeri

Hos Uggerly Installation udfører vi el- og VVS-entrepriser til nybyggeri og renovering inden for blandt andet boligbyggeri, erhverv og institutioner. Vi samarbejder med bygherrer, totalentreprenører og rådgivere om løsninger, der tager højde for projektets tekniske krav, tidsplan og grænseflader.

Med Uggerly får i en samarbejdspartner med praktisk erfaring, tydeligt ansvar og fokus på godt håndværk.

Se udvalgte referencer


3000+

5-stjernet anmeldelser

Trustpilot

Døgnvagt – åben 24/7

+100

Års erfaring

Vi tager ansvar

Vi har et bredt kompetencefelt og har mulighed for at tilbyde totalløsninger. Vi har kapaciteten og kompetencerne, så hos os får du en samarbejdspartner, der trygt tager dig med gennem hele processen. Vi løser altid opgaverne effektivt og i høj kvalitet og sætter en ære i fejlfri aflevering til aftalt tid.

Hos Uggerly Installation har vi altid fokus på at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Vi ønsker samtidig at tage samfundsmæssigt ansvar og at agere så bæredygtigt som muligt. Sammen med vores samarbejdspartnere og kunder vil vi skabe energioptimering, kvalitetsbevidste samt langtidsholdbare løsninger mens, vi påvirker miljø og natur mindst muligt.

+475 medarbejdere

Hos os er du altid i trygge hænder

El- og VVS-entrepriser til nybyggeri og renovering

Uggerly Installation varetager fag-, stor- og teknikentrepriser i tæt samarbejde med bygherrer, totalentreprenører og rådgivere. Vi bidrager med erfaren entrepriseledelse og praktisk udførelseserfaring med fokus på bygbarhed, tekniske grænseflader og fremdrift.

Hovedparten af arbejdet udføres af egne montører, og gennemgående entrepriseledere og formænd følger projektet gennem udførelsen. Med kvalitetskontrol i alle entreprisens faser og et fælles digitalt KS-system fastholder vi en ensartet tilgang til håndværk og dokumentation fra opstart til aflevering.

Hurtig service

Alle opgaver er forskellige, men vores hurtige og effektive service er altid den samme.

Faglig ekspertise

Med over 100 års erfaring inden for faget, er vi eksperter i vores branche.

Godt håndværk

Én ting er helt sikkert – vi leverer altid stærkt og pålideligt håndværk.

Ofte stillede spørgsmål om el-, VVS- og teknikentrepriser

Uggerly Installation udfører el-, VVS- og teknikentrepriser for blandt andet bygherrer, hoved- og totalentreprenører, ejendomsudviklere, rådgivere og offentlige kunder. Her får I svar på spørgsmål om entrepriseformer, projektering, entrepriseledelse, koordinering, kvalitetssikring og aflevering.

Find svar på alle
spørgsmål her

Vi har erfaring fra blandt andet hospitalsbyggeri, plejecentre og større erhvervsbyggerier, hvor mange installationer og faglige grænseflader skal håndteres samlet.

På Nyt Aalborg Universitetshospital omfatter vores leverance hovedforsyningen til det samlede projekt samt lys- og kraftinstallationer på ca. 90.000 m². På Sydhavnsgade Plejecenter omfatter el-entreprisen blandt andet sikkerhedssystemer og døgnrytmebelysning tilpasset beboernes behov. Referencerne viser vores erfaring med installationer, hvor udførelseskvalitet, koordinering og funktion har stor betydning.

Vi samarbejder med blandt andet bygherrer, hovedentreprenører, totalentreprenører, ejendomsudviklere, rådgivere og offentlige bygherrer.

Samarbejdet tilpasses projektets organisation, entrepriseform og krav til blandt andet projektering, koordinering, udførelse og dokumentation.

Uggerly Installation udfører fagentrepriser, storentrepriser og teknikentrepriser.

Ved en fagentreprise varetager vi et afgrænset fag som el eller VVS. En storentreprise samler flere beslægtede fag i én entreprise, mens en teknikentreprise kan samle flere af byggeriets tekniske installationer. Den rette entrepriseform afhænger af projektets størrelse, kompleksitet og ansvarsfordeling.

Ja. Uggerly Installation kan levere el eller VVS som selvstændige entrepriser, en samlet teknikentreprise eller flere fag på samme projekt.

Det giver mulighed for at tilpasse leverancen til projektets udbud, organisation og behov uden at samle flere fag, end opgaven kræver.

Hvert fag har sin egen entrepriseleder med ansvar for fagets planlægning, koordinering, fremdrift og kvalitet. Det sikrer en tydelig faglig ledelse og en klar kontaktflade gennem projektet.

Når Uggerly varetager flere fag, arbejder entrepriselederne tæt sammen om grænseflader, tidsplan og fælles aktiviteter.

Hovedparten af arbejdet udføres af egne montører, og gennemgående entrepriseledere og formænd følger projektet gennem udførelsen.

Det fastholder kendskabet til løsninger, aftaler og grænseflader hos de mennesker, der leder og udfører arbejdet. Kontinuiteten understøtter både den daglige koordinering og kvaliteten i håndværket.

Tidlig inddragelse giver bedre mulighed for at afklare tekniske løsninger, installationsprincipper, pladsbehov, grænseflader og udførelsesrækkefølge.

Det kan reducere risikoen for kollisioner, sene ændringer og løsninger, der bliver unødigt vanskelige at udføre eller vedligeholde. Uggerly kan deltage fra de indledende overvejelser og følge projektet frem til aflevering.

Det relevante materiale afhænger af projektets fase og kan blandt andet omfatte udbudsmateriale, tegninger, beskrivelser, tidsplan, installationskrav, grænseflader og krav til kvalitetssikring og dokumentation.

Jo tydeligere omfang, ansvar og forudsætninger er beskrevet, desto bedre grundlag er der for at planlægge den tekniske leverance.

Projekteringen omsætter projektets krav til løsninger, der kan udføres og fungere i den færdige bygning. Det omfatter blandt andet dimensionering, systemvalg, installationsprincipper, placeringer, føringsveje og koordinering med bygningens øvrige fag.

Projekteringen tilpasses den aftalte entreprise og de krav, der gælder for det konkrete byggeri.

Grænseflader mellem el, VVS, konstruktioner og øvrige fag bør afklares løbende. Ændringer vurderes i forhold til teknik, tidsplan, udførelse og konsekvenser for andre installationer.
Hvert fag håndteres af sin entrepriseleder, mens tværfaglige forhold koordineres mellem de involverede entrepriseledere og projektets øvrige parter. Det skaber et tydeligt grundlag for beslutninger og videre udførelse.

Vi anvender et fælles, velafprøvet KS-system på alle projekter. Dokumentationen følger samme struktur og systematik, uanset hvilken entrepriseleder der varetager opgaven, og tilpasses den konkrete entreprises krav.

Kvalitetssikringen dokumenteres digitalt i vores internt udviklede systemer. Det giver et ensartet dokumentationsgrundlag gennem entreprisens faser og frem mod aflevering.

Før aflevering testes og idriftsættes installationerne i det aftalte omfang, så funktioner og eventuelle fejl kan kontrolleres og dokumenteres.

Afleveringen tilpasses projektets aftalegrundlag og kan omfatte kvalitetssikringsmateriale, testresultater, opdaterede tegninger, produktinformation, driftsvejledninger og anden relevant driftsdokumentation.

Formålet er at give bygherren og den efterfølgende drift et tydeligt grundlag for betjening, service og vedligeholdelse af installationerne.