Om Uggerly Installation A/S

Uggerly Installation er mere end blot en installationsvirksomhed

Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor godt håndværk, dygtige medarbejdere og gode relationer udgør grundstenene i virksomheden. Vi arbejder målrettet med at skabe gode, langvarige relationer til både kunder og medarbejdere, og gennem vores mange års erfaring i branchen og faglige ekspertise sikrer vi effektive løsninger og tryghed for vores kunder.

God service og gode relationer

Vi har lige siden virksomhedens spæde start i 1993 haft vokseværk og derfor kan vi i dag fra vores syv afdelinger tilbyde at løse el- og VVS-opgaver i hele Danmark. Som kunde hos Uggerly Installation kan du altid være sikker på, at din opgave udføres af engagerede, dygtige montører. Du kan derfor altid forvente at være i trygge hænder hos os. Vores medarbejdere har mange års erfaring i branchen.

+100 års erfaring

Vi startede i 1993, men har rødder tilbage til 1913

+2000 kunder

Vi er stolte af at have hjulpet over 2000 kunder.

+350 ansatte

Vi er en virksomhed med en stor flok gode medarbejdere

Vi har rødder tilbage til 1913

+100

Års erfaring

Vores historie starter for over 100 år siden.

Det er en historie, der fra den spæde begyndelse i starten af det 20. Århundrede frem til nu er fyldt med stolte traditioner og passion for kvalitet og godt håndværk.

Vores rødder i branchen kan spores helt tilbage til 1913 med etableringen af Lindholm VVS. I 1920’erne bliver Lindholm VVS til Lindholm og Ryø, da N.P. Ryø bliver medejer. Virksomheden begynder i 1930’erne at lave el-installationer, og er blandt de første til at installere el og jævnstrøm i Aalborg midtby. Efter en lang årrække, skifter virksomheden navn til N.P. Ryø A/S som følge af Lindholms død.

Efter mere end et halvt århundrede sker der d. 1. januar 1993 markante ændringer i Ryø. Bent Uggerly og sønnerne Jens og Henrik, ansatte i virksomhedens el-afdeling gennem mange år, overtager afdelingen i Aalborg og navngiver den Uggerly El A/S. Den nye virksomhed grundlægges med et simpelt, men stærkt værdisæt, der vægter kvalitet og godt håndværk over alt andet. Dét værdisæt er en af grundene til, at der altid har været sorte tal på bundlinjen – også under svære tider i branchen.

Vi er en virksomhed med vokseværk

1990’erne var en svær tid for byggebranchen og det betød, at mange store virksomheder lukkede ned, men for os bød perioden på mere end bare udfordringer – den bød også på muligheder for at afprøve nye markeder, hvilket resulterede i, at vi udvidede vores forretningsaktiviteter på service- og entreprisemarkedet.

I 2004 plantede vi for første gang vores rødder på sjællandsk grund med overtagelsen af Dahl Jensen A/S. Sammen med aktiviteterne i Dahl Jensen A/S, blev Dansk Lækagesporing og Vejgaard El-Service også en del af vores voksende virksomheds-port folio. Året efter i 2005 blev Wilhelm Mortensen VVS A/S også bragt ind i folden og i den forbindelse skiftede vi navn til Uggerly Installation A/S. Selvom udvidelsen til VVS ikke oprindeligt var en del af fremtidsplanerne betød det øgede kompetencefelt, at vi nu kunne tilbyde opgaveløsninger inden for både el og VVS.

I 2010 udvidede vi med endnu en afdeling på Sjælland, denne gang i Birkerød, og i 2016 valgte vi at styrke vores position på VVS-løsninger yderligere med opkøbet af Frejlev VVS Service ApS og Svenstrup Rør & Sanitet. Gennem vores længerevarende samarbejde med HusCompagniet har vi også, til stor succes, prøvet kræfter med både det svenske marked og typehusbyggeri, hvortil vi også har budt nye, dygtige svenske kolleger velkommen. Den 1. januar 2018 kunne vi tilføje en 3. afdeling på Sjælland med opkøbet af Ballerup Installation A/S. Efterfølgende er der kommet to nye afdelinger til. I 2021 startede vi selv en ny afdeling i Aarhus, med fokus på El entrepriser og service. I 2022 indtog vi Fyn med opkøbet af Ditlev’s el og datainstallationer. Afdelingen flyttede i september til Odense, for at bedre kunne betjene kunder.

Fra 1990’erne til nu


+350 medarbejdere

Uggerly Installation gennem årene

Her får du et overblik over de største miletæle i vores historie…

Vores historie
trin for trin

Lindholm VVS etableres

Uggerly Installation kan spore sin rødder tilbage til 1913, hvor virksomheden Lindholm VVS blev etableret.

Lindholm VVS bliver til Lindholm og Ryø

I 1920’erne bliver N.P. Ryø medejer af Lindholm VVS og virksomheden skifter i den forbindelse navn til Lindholm og Ryø.

Lindholm og Ryø skifter navn til N.P. Ryø A/S

I 1930’erne er Lindholm og Ryø blandt de første til at installere el og jævnstrøm i Aalborg midtby. Som følge af Lindholms død skifter virksomheden navn til N.P. Ryø A/S

Uggerly El A/S stiftes

Henrik og Jens Uggerly overtager Ryøs el-afdeling i Aalborg d. 1. januar 1993 og stifter Uggerly El A/S.

Overtagelse af Dahl Jensen A/S

I 2004 overtager Uggerly El A/S aktiviteterne i Dahl Jensen A/S. Samme år bliver Dansk Lækagesporing og Vejgaard El-Service også bragt ind i folden.

Overtagelse af Wilhelm Mortensen VVS A/S

I 2005 overtager Uggerly El A/S aktiviteterne i Wilhelm Mortensen VVS A/S og skifter i den forbindelse navn til Uggerly Installation.

Overtagelsen betyder et øget kompetencefelt med mulighed for at tilbyde opgaveløsninger inden for både el og VVS.

Nyt hovedsæde

Uggerly Installations aktiviteter samles i et nyt hovedsæde på Assensvej i Aalborg Øst.

Udvidelse af Sjællandsafdelingen

Den sjællandske afdeling flytter fra et mindre kontor i Haslev til et stort kontor i Ringsted.

Ny afdeling åbnes i Birkerød

Aktiviteterne på Sjælland udvides med en afdeling i Birkerød.

Overtagelse af Frejlev VVS Service ApS og Svenstrup Rør & Sanitet

For at styrke positionen på VVS-løsninger yderligere overtager Uggerly Installation Frejlev VVS Service ApS og Svenstrup Rør & Sanitet.

Opkøb af Ballerup Installation A/S

Uggerly Installation overtager d. 1 januar 2018 samtlige aktiviteter i Ballerup Installation A/S med henblik på at styrke tilstedeværelsen og mandskabet i hovedstadsområdet yderligere.

Nye lokaler i Skovlunde

Ballerup og Birkerød flytter i nye store lokaler på Meterbuen i Skovlunde.

I november 2019 opkøber Uggerly Installation El-gruppen.

Vi lukker vores afdeling i Sverige

I maj 2020 lukker vi vores afdeling i Malmö, Sverige.

Vi åbner en ny afdeling i Aars

I juli 2021 åbner vi vores femte afdeling i Aars.

Vi flytter en afdeling til Glostrup

I september 2021 flytter vi vores afdeling i Skovlunde til Glostrup.

Vi åbner en ny afdeling i Aarhus

I november 2021 åbner vi vores sjette og nyeste afdeling i Aarhus.

Opkøb af Ditlev’s el og data installationer

I Marts 2022 opkøber Uggerly Installation Ditlev’s el og data installationer i Ringe. Det er hermed starten på vores arbejde på Fyn, og styrker vores kompetencer på landsplan.

Afdelingen i Ringe flytter til Odense

I September 2022 flytter vores nyeste afdeling til Odense. Der har været et ønske om at flytte lokation, og i nogle større lokaler, for at bedre kunne betjene vores mange kunder. Samtidigt er den nye lokation mere konkurrencedygtig.