Lærlinge er fremtiden

Hos Uggerly Installation vil vi være med til at forme og gøre en forskel for fremtidens arbejdskraft inden for branchen. Vi arbejder kontinuerligt med at have fokus på, hvad nutiden og fremtidens medarbejdere inden for branchen finder attraktivt.

Vi vil være med til at forme og gøre en forskel for fremtidens montører inden for el og VVS. Vi er med til at uddanne fremtidens arbejdskraft og derfor bestræber vi os på, at vores lærlinge skal være blandt de bedste i Danmark inden for deres fag.

Derfor sætter vi en ære i at tage lærlinge ind, da de ikke blot gør en forskel for os som virksomhed, men også skaber værdi for hele fremtidens installationsbranche.

Vores lærlinge bliver introduceret til arbejdet i installationsbranchen. De kommer blandt andet rundt til vores forskellige arbejdsområder – heriblandt entreprise, service og typehus-arbejde.

Jesper Breinholt Jensen på 21 år er ved at uddanne sig til VVS-montør på TECHCOLLEGE i Aalborg, hvor han forventer at blive udlært fra til januar 2021. Han startede i lære i januar 2016 og har siden da bygget videre på sin viden og faglighed inden for faget.

{

Det er nok min far, der har inspireret mig mest til at uddanne mig som VVS-montør, da han selv har samme uddannelse og har arbejdet som VVS-montør i mange år. Jeg har tit været med ham på arbejde, hvilket jeg altid synes har været spændende og sjovt.

Da det blev tid til at søge læreplads, kendte Jesper allerede til Uggerly Installation og sendte derfor en ansøgning afsted.

{

En af mine kammerater var allerede ansat som lærling hos Uggerly Installation og anbefalede mig at blive det samme, hvilket jeg er glad for, at jeg gjorde. Jeg blev taget rigtig godt imod og fik en god og grundig introduktion til arbejdet.

Hos Uggerly Installation har Jesper fået lov til at prøve kræfter med mange forskellige opgaver inden for branchen og har fået mere og mere ansvar i takt med hans udvikling.

{

En af mine første opgaver var VVS i en række luksuslejligheder i et bygningskompleks i Aalborg, hvilket var en spændende opgave. I min læretid hos Uggerly Installation er jeg blevet mere selvstændig og har også fået ansvar for mine egne opgaver.

I øjeblikket arbejder Jesper sammen med vores VVS-montør Dennis på den Gamle Spritfabrik i Aalborg. Dette område bliver en helt ny bydel, som forventes at stå færdig til sommeren 2021. Bydelen kommer blandt andet til at bestå af 600 lejligheder. Jesper og Dennis arbejder i den bygning, der hedder Jubilæumshuset, som skal stå færdig til sommeren 2021, hvor de blandt andet monterer hovedrør til vand og varme i lejlighederne.

{

Lige nu glæder jeg mig til at blive færdig udlært og håber på at få lov til at blive hos Uggerly Installation, hvor jeg forhåbentlig kan få mine egne projekter i fremtiden.