Uggerly Installation A/S bliver EcoXpert partner 

Uggerly Installation A/S er stolte over at kunne meddele, at vi indgår et samarbejde med Schneider Electric og bliver en fast EcoXpert partner indenfor BMS. Uggerly Installation A/S og Schneider Electric deler vision om at tilbyde industriførende, innovative produkter og ydelser.

Stor fokus på BMS og Greentech

Det internationale eliteprogram giver os adgang til et globalt netværk af over 5000 eksperter, og større muligheder for at implementere Schneider Electric’s integrerede bygnings- og strømløsninger.
Dette samarbejde vil kraftigt styrke vores kompetencer inden for BMS og grøn omstilling, og det er et vigtigt tiltag i vores ambition om at blive en førende aktør på området.

Fremover vil vi have endnu bedre muligheder for at hjælpe vores kunder med at gøre deres bygninger og produktioner intelligente med skræddersyede og tilpassede løsninger, som øger effektiviteten, produktiviteten og komforten.

Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.