Uggerly Installation køber aktiviteterne i AK/JK

Uggerly Installation overtog pr. 1. september 2024 aktiviteterne i AK/JK Installation i Esbjerg.

Hvis du fremtidigt ønsker at kontakte vores nye afdeling i Sydvestjylland, kan du kontakte vores hovednummer: 9813 8888

Uggerly Installation udvider i Sydvestjylland

Uggerly Installation har gennem en periode afsøgt mulighederne for at udvide sin eksisterende forretning i blandt andet det sydvestjyske område. Vi er derfor meget glade for at kunne offentliggøre, at Uggerly Installation køber aktiviteterne i AK/JK Installation i Esbjerg. Overtagelsen sker med virkning fra 1. september 2024.
 
Jan Kristensen, som har været ejer af AK/JK Installation, fortsætter som afdelingsleder i Esbjergafdelingen, ligesom samtlige medarbejdere fortsætter under Uggerly. Uggerly Installation overtager lejemålet på Høgevej i Esbjerg, og afdelingen drives således videre fra samme adresse som hidtil.
 
Adm. direktør Henrik Uggerly fortæller: ”Med overtagelsen af AK/JK Installation får Uggerly Installation afdeling i det sydjyske, hvilket er et naturligt skridt i den fortsatte udvikling af virksomheden. Vi har et mål om at kunne betjene kunder i hele landet, og derfor er overtagelsen af AK/JK Installation endnu et godt skridt i den retning.”
 
Der er både tydelige synergier samt spændende forretningsmuligheder, hvilket gør AK/JK Installation til et ideelt match for Uggerly Installation. Adm. direktør Henrik Uggerly bemærker: ”Der har fra begyndelsen af vores dialog været en god kemi mellem Jan Kristensen og ejerne i Uggerly Installation, og vi har et ens syn på kundebetjening, kvalitet og godt håndværk.”
 
Direktør og ejer af AK/JK Installation Jan Kristensen tilføjer: ” Med Uggerly Installation som ejere fortsætter vi med at levere den højt specialiserede service, som vi har været kendt for i mere end 20 år. Uggerly Installations værdisæt stemmer overens med den måde, vi har drevet forretning og serviceret vores kunder på, og derfor har dette været det helt rigtige match for os. Vi føler os overbevist om, at det vil blive til glæde for vores kunder samt fastholde og udvikle vores dygtige medarbejdere. Med denne aftale er vi blevet en del af et stærkere hold og ser frem til, gennem vores lokale forankring, at kunne tilbyde vores kunder en endnu bredere vifte af kompetencer.”
 
Adm. Direktør Henrik Uggerly udtaler: ”Siden min bror Jens og jeg startede virksomheden for mere end 30 år siden, er den vokset støt og roligt til nu at være med mere end 400 medarbejdere, og vi er en betydelig landsdækkende aktør indenfor EL & VVS tekniske installationer. Vi ønsker at fortsætte kursen med at skabe lønsom vækst, så vi til enhver tid har en sund og bæredygtig virksomhed.”
 
Selvom Uggerly Installation efterhånden er et større firma, så vil der ikke blive ændret på grundstenene. Vi vil fortsat have kunderne i fokus og går ikke på kompromis, når det gælder om at være ansvarlige og levere godt håndværk og faglig ekspertise.

For yderligere information kontakt adm. direktør Henrik Uggerly på tlf. 98138888.